3. modul vel overstået som konfliktmægler

Det er lørdag aften. Den 9. november.  I onsdags kørte jeg afsted til Viborg Vandrerhjem for at deltage i 3. modul i min uddannelse som konfliktmægler ledet af Institut for Diapraxis.

Det har været 4 intense, bevægende, følelsesladede, effektive dage og aftner, hvor jeg sammen med et hold af meget forskellige OG fantastiske deltagere, fik afprøvet, testet og mærket mig selv af i mange nye roller. Jeg vil roligt sige, at jeg næsten konstant var i udviklingsfeltet og i korte sekvenser i farezonen!

Jeg har lært så meget!

Og blevet SÅ klog på mig selv. Igen-igen!

Og jeg er bare så f....taknemmelig for, at jeg stadig ER på rette vej i mit inderligste ønske om at hjælpe mennesker, til at blive bedre til at kommunikere, stå ved sig selv, samarbejde, holde fast/ give slip, i kriser og i de svære perioder i livet. For kriser ER en del af livet og det er konflikter også! Og netop derfor skal vi ikke være bange for dem. Vi skal lære at være i dem, at tale om det, der er svært, at give udtryk for vores behov og føleser, lære at kommunikationens kunst i alle dets facetter. Det kan vi godt lære. Hvis vi vil. 

Dialog ER vejen til såvel indre styre, personlig ledelse som det at være og befinde sig i et fællesskab, hvor der er mange meninger og holdninger.

Fred er vejen, YES!

Kærlighed er metoden, YES!

Ydmyghed er mit værktøj, YES!

Tro er mit fundament, YES!

Vilje min katalysator, YES!

Mange måder at udtrykke sig på - jeg har været sammen med de skønneste læremestre og de dygtigste medkursister - jeg MÅTTE skrive om det her og lige NU, hvor jeg er fyldt op af glæde, energi og en naturlig træthed på 4 begivenhedsrige udviklingsdage.

Her kan du læse om uddannelsen.

https://sites.google.com/a/diapraxis.dk/institut-for-diapraxis/konfliktmaegling-udddannelse-2013-1

Uddannelsen har min varmeste anbefaling!

kh

GITTE HOUMAND
Lifecoach & mentaltræner

Skrevet af Gitte Houmand kl. 17:27
personer har besøgt siden

0 kommentarer :

Kommentér