Tillid til mig selv og livet!

Jeg tror på, at alt hvad jeg oplever, sanser og mærker, har en mening og et dybere perspektiv for mig selv og den måde, jeg er i livet på lige nu. Mit personlige fokus er at være tilfreds. Bare sådan fundementalt og grundlæggende tilfreds. Med mig selv (selvværdet) og måden jeg handler på. (selvtilliden). Jeg har også fokus på, at være autentisk. At stå inde for mig selv. Gøre hvad jeg mærker, er rigtig at gøre i den givne situation. Give mig selv pladsen til at mærke efter.Jeg tror på, at den eneste måde, jeg kan hjælpe andre mennesker på, er når jeg tager personligt ansvar og hjælper/støtter/forkæler mig selv. Jo mere selvindsigt jeg får, desto mere lyttende bliver jeg, mere rummelig og mere tålmodig er jeg, og jeg kan hjælpe et andet menneske til at åbne op og vise sig selv tillid og lægge frygten væk for en stund og senere, forhåbentlig, for resten af livet. 

Min passion er enkel.

Jeg er drevet af, at hvert enkelt menneske finder accept og hvile i sig selv. At vi alle er ok. At vi alle har fantastiske værdier og egenskaber i os. At vi ikke skal være som sidemanden. Og at det er MIN opgave/gave at være den som hjælper og skubber fremad. Vi kan også se bagud. Og tage ved lære. Se fejlene. Rette ind og vise taknemmelighed over at vi kan forstå disse nye indsigter, der kommer til os. At vi har evnerne til at blive endnu klogere. Nærme os kærligheden indefra og ud. Mærke glæden og meningen med det, vi ikke kan se med det blotte øje, når vi giver uden at forvente noget tilbage. 

Jeg tror på dig.

Jeg har tillid til, at du selv kan/skal/vil finde dine egne svar, selv kan skabe din egen vej og være den der går forrest i eget liv.Jeg har tillid til, at DU kan, hvis og når du træffer beslutningen, om at du VIL. Uden denne inderlige beslutning, kan du ikke. Og denne beslutning skal komme inde fra dig selv - et sted, dybt inde, som du måske ikke mærker så tit. Måske mærker du ikke stedet inde i dig så ofte, som du måske gerne ville. Måske tror du, at du ikke har det? Det har du! Du er født med det. Og det har aldrig forladt dig. Det er der. Og du vil IKKE være i tvivl, når du mærker det. For når du kommer i kontakt med det, vil du mærke din egen indre stemme om at være den allerbedste udgave af dig selv. Hvor du er glad og i flow og hvor livet føles og opleves som frit og ubesværet. Du vil håndtere udfordringerne med optimisme og en indre tro på dig selv.Du vil ikke være bange for at sige nej til mennesker og du vil ikke være styret af, hvad andre tænker og siger om dig. Du vil vide, at det er ligegyldigt og ikke vigtigt. Det allervigtigste er, hvad du tænker om dig selv og hvordan du lever dit eget liv.

At tage ansvar for dig selv og dem du holder af. At have tilliden til, at uanset, hvad der sker i livet, er alt godt og du er ok.

Jeg tror på dig.

kh

GITTE HOUMAND
Lifecoach & Mentaltræner

Skrevet af Gitte Houmand kl. 12:08
personer har besøgt siden

5 kommentarer :

Gitte sagde...
Kære Irene
Tak for dine smukke kommentarer som rører mig dybt.
kh
Gitte
9. november 2013 kl. 05:23
Gitte sagde...
Kære Nanna
Tak for dine indsigtsrige og kloge betragtninger som jeg er helt enig i - jeg tænker også et step dybere - at det jeg foretager mig skal give mening og værdi for mig selv og dermed også andre. Når jeg coacher mennesker i og til deres mål, ønsker og retninger, er jeg styret af en indre lyst og en dyb, dyb følelse af, at det er det rigtige jeg gør. Jeg er i kontakt med min "kilde" - for nu at blive i den åndelige dimension, som giver mening og værdi på behov og føleser.
Håber det giver mening ellers må du sige til:-)
kh
Gitte
9. november 2013 kl. 05:20
Morten Malkanthi sagde...
Hej Gitte.

Jeg er jo så heldig at kende dig og også nyde dit selskab en gang i mellem. Men nu har jeg også din blog ;)

Tak - igen.

Kh.
Morten
5. november 2013 kl. 09:17
Irene Thomsen sagde...
Dejligt indlæg, Gitte. Varmt og fyldt med indtryk og indsigt. Du er tillidsvækkende. Til slut et lille skub til læseren :-) Tak for ordene.
19. september 2013 kl. 01:40
Nanna Rahbek sagde...
Hvis nu vi alle gjorde sådan. Lyttede til kroppen og hørte signalerne. Kroppen er klog, og den kan fortælle mange ting, hvis vi gider at sætte os ned og lytte og mærke efter. Havde noget tillid til os selv. Så var der måske ikke så mange med stress, depressioner osv? Hvem ved, men jeg tror, (har erfaret), at meget af det ligger i kroppen. Hvis den fortæller, at vi er glade for at gøre det her lige nu (følelsen kender vi alle), den glæde, som vi får, når vi gør noget, vi godt kan lide.
Det får mig til at tænke på noget min fodboldtræner engang sagde: det skal være sjovt, for når det er sjovt, bliver vi modige, og når vi er modige, bliver vi kreative. - ergo, når vi får tilliden, udvikler vi os.
For mig handler tilliden til os selv om det. At det grundlæggende skal være sjovt. (Ja, der er nogle dage, som er bedre andre, men den grundlæggende følelse skal altid være, at det er sjovt, det vi laver)

P.s. Gitte? Du skriver virkelig godt!! :)
6. september 2013 kl. 09:14

Kommentér