Identificering af offermentalitet og offerrollen - kender du typen?

Det er, desværre, min erfaring, at mange mennesker lever i offerrollen. Det er der også skrevet mange bøger om. Og sikkert også mange blogs om. Og det er heller ikke nyt, det jeg her kommer med. Men måske er det nyt for dig!
Ingen ønsker frivilligt at være offer. I hvertfald ikke med ord. Antallet af mennesker, der ufrivilligt påtager sig offerrollen er uhyre stort og skaber usunde relationer og syge mennesker. Fx. er behovet for retfærdighed så stort hos mange mennesker, at det KAN være hæmmende for den gode og sunde stemning på arbejdspladsen - ja, for alle relationer hele vejen rundt. 

Offer

Hvad vil det EGENTLIG sige, at være offer og have offermentalitet? 


Enhver negativ adfærd har en positiv hensigt! Dét tror jeg på. Vi gør det, vi har lært og det som vi er vant til. Dét skaber tryghed i os. Har vi lært at være underdanige, tilpasse og føje os, bukke og skrabe for autoriteterne, holde vores meninger for os selv, ikke være i kontakt med egne følelser og behov, ja så vil vi faktisk op gennem årerne udvikle offerkompetencer, som jeg så fint vil kalde dem, som støtter os i at fortsætte i denne rolle, også som voksen. Når vi oplever, at vi ikke bliver set, hørt og forstået som den person vi er, altså med vores allerbedste hensigter, bliver vi frustrerede og kede af det, og da vi ikke har lært at tage ansvar for egne følelser og behov, er måden vi reagerer på, ofte uhensigtmæssigt og giver anledning til misforståelser.  

Offerpersonlighedstræk kan være:

  • Personen fralægger sig ansvaret for sit liv udenfor sig selv
  • Alting og alt er andres skyld
  • Personen er passiv, opgivende og fastlåst
  • Personen venter på løsninger fra andre
  • Personen dømmer og vurderer andre negativt
  • Personen tager energien fra andre

Offerreaktionerne på hvilke som helst udfordrende situationer, kan være:

  • Personen mister energien i sig selv
  • Personen bliver barn igen, dvs. reagerer med følelserne og skaber drama
  • Personen føler sig ofte uretfærdig behandlet
  • Personen føler sig forsmået 
  • Personen har ofte dårlig samvittighed og bebrejder sig selv
  • Personen får skyldfølelse
  • Personen føler svigt fra andre
  • Personen har usagte forventninger til andre og føler skuffelse, når de ikke indfries
  • Personen er pligtstyret og dermed ikke styret af egne følelser og behov
  • Personen er misundelig på andre
  • Personen føler jalousi og bliver usikker på sig selv i nære relationer

Hvad er offerrollen styret af?

  • Frygt 
  • Negativ kontrol
  • Andres bekræftelser og anerkendelser
  • Lavt selvværd og manglende tro på sig selv

Hvad er de fysiske og psykiske symptomer på offeradfærd?

  • Lidelse
  • Smerte
  • Rastløshed
  • Vrede
  • Bitterhed og kynisme

What to do?

Vejen væk fra offerrollen og de negative reaktioner er allerførst BEVIDSTHED om dem. Når vi er bevidste om, vi reagerer med offermentalitet og offeradfærd, og vi forstår hvilke konsekvenser denne adfærd har for os og vores omgielser, er vi i stand til at ændre og udvikle os i en anden og mere støttende og positiv retning for os selv.

Den retning hedder Det Personlige Ejerskab.

Det skriver jeg om næste gang, følg med her på bloggen.

kh
GITTE HOUMAND
Lifecoach

 

 

Skrevet af Gitte Houmand kl. 13:47
personer har besøgt siden

7 kommentarer :

Fru Olsen sagde...
Tak for dette input. Hvordan håndterer man hvis sin elskede ægtefælle, har disse tendenser? Det er nemmere at sige "pyt" til relationer, hvor der ikke er så meget på splid og til folk man ikke tilbringer så meget tid sammen med. Man kan selvfølgelig printe artikel ud og lægge den et synligt sted. Er der nogle tips hører jeg gerne :-)
7. juli 2015 kl. 09:40
Gitte Houmand sagde...
Kære Bernt

Tak for at du deler din ærlige indsigt åbent og ærligt med os alle her! Det er stort og jeg kan forestille mig, at der med denne indsigt nu også er en rastløshed i dig...du vil væk fra offerrollen og du ønsker nu, mere brændende end nogensinde, at tage dit rette ejerskab på dig og skabe dit eget liv!

Jeg vil gerne hjælpe dig med det!

Vil du ikke kontakte mig på min mail eller ringe til mig så vi kan sætte et møde op. Hvis du stadig er klar og vil det seriøst:-))

gh@gittehoumand.dk eller mobil 21 91 76 48.

Kontakt mig!

kh
Gitte
26. februar 2015 kl. 09:28
Bernt Pedersen sagde...
Jeg ser først nu at jeg agere i offerrollen, og jeg har gjort det i rigtig mange år.
Hvordan kommer jeg ud af denne rolle, det er jo ikke nok bare at sige, hov det er ikke den måde det skal gøres på.
Mange år med overlevelse og indgroet mønstre hvor jeg har bedraget mig selv, til ikke at se det jeg gør. Hvor frygt for at midste og frygten for at dem omkring mig ikke kun li mig, har ført til ansvars flugt i mit private liv.
Jeg har på ingen måde gemt mig væk på jobbet eller ved sport, det har været præget af stor selvtillid ud af til. Det har dog ikke altid været virkeligheden inden i.
Jeg kan se tilbage på et liv med lavt selvværd, men hvor jeg har været utrolig dygtig til at spille roller. Så jeg har fremstået som den stærke med styr på alt ting i livet.

Jeg vil gerne tilbage til livet, hvor jeg kan stå ved mine fejl og vise ansvar i alle situationer.

Men hvordan?

Mvh Bernt
18. februar 2015 kl. 07:14
Gitte sagde...
Kære Cassandra:-)
Tusind tak for at du deler din indsigt med os alle her! Du skal vide, at du ER lyset - du behøver ikke at bede om at få det ind i dit liv - det er der allerede! Du alene er lyset. Uden dig ville du ikke kunne se og mærke det. Bevidsthed er vejen til døren, der åbner ind til dit lys. Søg derfor bevidsthed. Og du vil langsomt, men sikkert, både se og mærke lyset i dig.
Kærligst
Gitte:-)
4. september 2014 kl. 10:00
cassandra sagde...
Jeg troede ikke jeg ville nogensinde ende der hvor jeg er endt de sidste 3 år i en komplet og tyk OFFERROLLE - jeg sidder og meditere og beder om at jeg må få noget lys ind i tilværelsen - straks efter falder jeg over denne artikel. Tusinde tak jeg sidder og føler mig helt høj og taknemmelig over at indse mit manglende ansvar og glæder mig til dit næste indlæg.
Kærligst Cassandra
29. august 2014 kl. 02:48
Gitte Houmand sagde...
Jeg er helt med på, hvad du skriver, kære Metha! Jeg har selv i en årrække været offer for dit og for dat, indtil jeg var ved at kvæles så meget af min egen offerrolle, at jeg gik igang med selvudvikling. Dét kunne ikke passe, tænkte jeg, at det skulle være SÅ meget op af bakke i mit eget liv. Jeg måtte lære nye veje. Og jeg siger ikke, jeg ikke hopper i offerrollen mere. Det nye er, at jeg NU er bevidst om hvornår jeg er det.
At være sammen med andre, der har offeradfærd, er kunsten og balancen netop IKKE at lade de negative energie sive ind i vores eget system, og lade os påvirke af det, med vrede eller sorg, men til gengæld er i stand til at kan sige "pyt", måske endda smile stort og blot rumme det med vores gode humør og overskud.
Jeg ved, jeg ikke kan ændre andre mennesker, hvis de ikke selv ønsker det, og det accepterer jeg. Det bedste og eneste jeg kan i mit eget liv, er at være sand og ærlig overfor mig selv, og have de bedste hensigter og være ydmyg nok til at forstå, at alle har hver deres livshistorier og overbevisninger om verden, som de har fået givet i deres opvækst indtil nu, og indtil de lærer andet, er dette sandheden for dem.

Det gode ved offerrollen er, at vi lærer noget om os selv. Vi lærer de giftige følelser at kende. De negative reaktioner. Og vi vil forhåbentlig en dag forstå, at formålet med livet IKKE er smerte og lidelse i en uendelighed, men at disse signaler netop kommer indefra og forsøger at fortælle os, at vi kan ændre vores liv til det gode, hvis vi vil og er frygtløse ved at stå ved vores egne valg, følelser og behov.
2. marts 2014 kl. 01:47
Metha sagde...
Kender faktisk desværre mennesker, som dyrker, elsker, trives med, og holder af deres offerroller, rendyrkede elendighedssnigere. Hold k..., det er op ad bakke at omgås den slags personager!
28. februar 2014 kl. 05:55

Kommentér