Jeg er netop landet fra et 3 dages Sundhedsretreat på Birgitta Nonneklosteret i Maribo. Formålet var at give mig selv stilhed til at komme tilbage til mine tanker, værdier og formål, retning i livet. For mig selv og dermed også mit arbejde med at hjælpe andre til klarhed og selvindsigt.
Det sidste halve år har været intenst. Jeg blev personligt ramt, da jeg uventet mistede min far til døden. Da jeg stod min far meget nær, var dette ikke ligefrem nemt for mig, og jeg måtte igennem en helt naturlig sorgproces og se på dette livsvilkår som en del af mig selv. At sådan er det jo. Livet. Vi fødes og dør. Og at miste sin ene forældre er "bare" eksistentiel, da det giver nye tanker om livets sårbarhed og indsigten i..at vi/jeg er her LIGE NU og at vi skal formå at få det bedste ud af det. Nu.
Præsten som forestod bisættelsen kontaktede jeg efterfølgende. Jeg havde brug for de vise trøstende ord, som kun en præst kan give. Det var pudsigt. Inden hun kom, bankede jeg min fod ind i sofabenet og brækkede min lilletå. Jeg kunne ikke gå efterfølgende. Faktisk i flere dage. Jeg var lige startet på yoga for en uge siden og ved en af øvelserne sagde det "knæk" og jeg fik både hold i ryg og lænd. Dagene på sygehuset hvor jeg vågede over min far sammen med min familie, foregik således ikke kun med bekymrende tanker for min far, men også i stor fysisk smerte ved den mindste bevægelse. Jeg gik til behandlinger bagefter ...intet hjalp. Jeg "skulle" lide..mærke smerten fysisk som psykisk.
Jeg delte ikke min smerte med andre. Jeg bed smerten i mig. Der var andre ting at tage sig af. Min far. Og alt det praktiske. Så jeg fortsatte med at have ondt og samle sammen i rygsækken. Jeg mente, jeg kunne tage mig af det "bagefter". Der var i hvert fald ikke plads til det i situationen. Mente jeg.
Ved siden af min personlige historie var jeg fyldt op med gode, store og indsigtskrævende coachingopgaver og jeg var lige startet på nye coachingsamtaler hver uge i Holstebro. Jeg var fyldt op.
Hvorfor jeg fortæller dig det?
Det gør jeg af flere årsager.
Ingen af os er supermennesker. Heller ikke jeg selv. Og selvom jeg er et kompetent mennesker, der bevidst arbejder med mig selv, er jeg ikke urørlig og rammes også, når livets vilkår banker på. I dagene efter min far døde, sov jeg. Jeg trak stikket ud, og puttede mig under dynen og sov og sov. Jeg var hundetræt. Græd. Over mit tab. Og sidenhen kunne jeg så se lyset igen og starte på livet. Igen. Jeg talte om tiden med nogle få betroede. Jeg gik til krops-terapi og langsomt begyndte jeg at kunne gå "normalt" igen. Det var en voldsom tid for mig. Som jeg ikke har skrevet om. Før nu.
Fordi:
Jeg troede ikke, den havde så stor indflydelse i mig!
Men det havde den. Og jeg kunne mærke, at jeg skulle "væk". Helt væk for at komme tilbage til mig selv og min styrke og min drivkraft. Ellers ville jeg miste mig selv i at bare "arbejde" og ikke være den glade person, som jeg inderst inde er og som er min drivkraft. Glæden og kærligheden til livet.
Klosteret kaldte på mig.
Stilheden. Rammerne. Det guddommelige. Det store. Det ubeskrivelige. At trække sig helt tilbage fra enhver form for dialog med et andet menneske er faktisk lidt modigt. Jeg har været afsted to gange tidligere på retreats, men aldrig hvor 100% total stilhed har været gennemført og praktiseret. Det var det denne gang. Og nøj, hvor det var godt!
Total stilhed i 3 dage....åh ja - mer-mer af det, tak:-)
Alt foregik i stilhed. Vi var 8 personer sammen med 2 facilitatorer, der kærligt ledede os gennem dagene med åndedrætsmeditationer, reflekterende livsspørgsmål, kraftfulde visualiseringer og korte vise taler, som løftede mit perspektiv op og satte mig i kontakt med mit formål, hvad jeg er drevet af, og hvad jeg tror på, og hvor jeg giver værdi og for hvem. Som en ekstra gave til os fik vi hver dag professionel massage i stilhed! Intet blev talt eller sagt. Jeg skulle bare slippe og modtage. Det gjorde jeg med stor taknemmelighed og nærvær.
Jeg lyttede til de seks Birgitta-nonner, når de samledes i deres kirke og bad for menneskeheden og sang de smukkeste toner. Mine tårer flød frit og ubesværet af ren og skær glæde over at lytte til noget så smukt.
Jeg spiste i stilhed sammen med mennesker, jeg ikke kendte, og aldrig havde talt med. Og jeg mærkede, hvordan vi uden ord formåede at kommunkere med kærlighed og rummelighed for det, som var tilstede i os selv. Det var en smuk oplevelse for mig at være sammen med andre fremmede på denne måde. I stilhed og uden ord. Kun nærvær og med accept. Fantastisk oplevelse. Anbefaler!
Mental stress-signal i mig
På dag et i stilhed kunne jeg pludselig mærke min trykken på hovedet. Havde ikke observeret den tidligere som "noget alarmerende," men der på klosteret hørte jeg pludselig hvordan den larmede i mine ører og hvordan den trykkede på hovedet. Den var ikke rar at have "på"!
På dag to var den væk. Helt væk. Stilheden og meditationerne, roen og det at jeg havde trukket stikket helt ud og ikke skulle forholde mig til noget som helst de næste dage, gjorde, at jeg ...gav slip! Helt slip. Gav mig hen i det uvisse og uforudsigeligheden. Der var andre, der havde styr på tiden og hvornår jeg skulle sørge for mine basale behov som det at spise og sove.
Hvad der hjalp - ro, stilhed og ikke-forholden-mig til noget som helst
Jeg skulle blot være tilstede. Intet andet. Uden at tænke tanker på noget konkret. Jeg mærkede hurtigt, hvordan jeg blot observerede det, som var foran mig. En vase i vindueskarmen. Nonnernes kalden med deres klokker. Søens lyd i parken. Vindens susen og fuglenes forskellige lyde da vi havde udendørs liggende meditation.
Hvad jeg ønsker for dig
Mit ønske med at dele mine 3 dage i stilhed med dig, er at give dig inspiration til at bringe dig selv derhen, hvor du med hele dit hjerte vælger dig selv til. At bruge tid i stilhed med dig selv ER en øjenåbne hvis du er klar til det - det vil sige, om du ønsker det og har behov for det.
Du kan ikke undgå at komme i kontakt med dig selv.
Og jeg vil helt klart anbefale, at du tager afsted, hvor du bliver ledet af dygtige OG kærlige mennesker, som ved, hvad de har med at gøre, og er vant til at arbejde med mennesker og indre processer. Som kan kunsten i at guide til at meditere og skabe kontakt ind i dit største sansecenter, nemlig visualiseringens kraft!
Mennesker, der kan inspirere dig med at give dig reflekterende spørgsmål, som kan løfte dig.
Det er bestemt ikke usandynligt, at jeg selv vil arrangere et Silent Retreat i stilhed. På et kloster. I nær fremtid.
Det er meget, meget givende for den personlige indsigt og egenomsorgen.
Og en værdifuld investering for den indre ro og balance.
Tak fordi du læste med.
I kærlighed
Gitte
Info her om Birgitta Klosteret i Maribo: http://www.sanktbirgittakloster.dk/index.html
