Robusthed vs. sårbarhed

Hvad vil det sige at være robust? Og hvorfor efterspørger virksomhederne robusthed som en "særlig personlig kvalitet" - er det fordi virksomhederne er af den overbevisning, at når de skriver "du skal være robust" så håber de, at de får en medarbejder, der IKKE kan få stress?

Jeg undres virkelig over min antagelse og håber jeg inderligt tager fejl. For jeg mener, at vi i de sidste mange år, har fået så mange beviser på, at netop ALLE KAN FÅ stress og det ikke kun er nogle særligt udvalgte, der IKKE eller ALDRIG kan komme i risikozonen for at bukke under for langvarig press, urealistiske krav og deadlines, ansvar, opgaver og for den sags skyld umenneskelig ledelse, der mere har med psykopati, magt og ego at gøre fremfor ægte ledelse med fokus på visionen og med respekt for medmennesker som helhed.

Robusthed 

i min verden handler begrebet robusthed om at hvile i sig selv, og turde sige til og fra. At kende sig selv som menneske og være ydmyg nok til at tage imod læring, ledelse uden af den årsag gå ned på sit ego. At være robust handler om at vælge sig selv til men også vælge andre til. At give plads til ledelse og vise sig selv tillid og dermed vælge at stole på sig selv, men også aktiv vælge at vise ledelsen tillid til udførelsen af firmaets vision. 

At forstå visionen. Spørge ind til den. Af ren og skær oprigtig interesse. Fordi dét giver mening.

Når man er robust er der ofte ikke langt til også være i kontakt med sin sårbarhed. Man ved, hvad der er på spil for en. Jo mere, man forstår, hvad man fælles "kæmper" for, arbejder henimod, kan man også lettere blive ramt på det.

Og det er jo ok!

Det er her, de "rigtige" følelser på jobbet kommer i spil. At brænde for visionen, sagen, formålet UDEN at gå ned med stress, hvis det ikke lykkedes. 

Jeg skal om et par dage til foredrag med den kære hr. Svenn Brinkmann, som jo bla. fortæller os, at vi skal fyre vores coach (yes - hvis ikke coachen skaber værdi og mening, så fyr coachen, enig!)...smiler...jeg føler mig bestemt ikke personligt ramt - jeg ser frem til at høre ham fortælle, hvad han brænder for. Tilbagegang, stilstand eller udvikling...det er altid interessant med skarpe holdninger, da de vækker mig op fra min egen lille andedam her:-))

Jeg går stadig ind for personligt lederskab med robusthed OG sårbarhed. Intet udelader det andet. Vi har brug for begge dele. I virksomhederne, privatlivet OG i det personlige lederskab. 

Sårbarhed gør netop `stærk`og udvikler os. Optimerer vores evne til at være menneske. Møde andre, se og mærke dem. Fordi vi selv har været der i mødet med egen sårbarhed. 

Just saying:-)

 

Skrevet af Gitte Houmand kl. 12:47
personer har besøgt siden

0 kommentarer :

Kommentér