Det jeg føler BEHOV for at dele ud af her, er min professionelle OG personlige erfaring i konflikthåndtering/optrapning etc. Hvordan vi alle på første trin KAN undgå optrapningen til indre og ydre konflikter, HVIS BARE VI GØR DET RIGTIGE FRA STARTEN AF!
Og hvad er det rigtige? (I min verden jvf. mine erfaringer)
Det rigtige er IKKE at sætte sig ned og SKRIVE en mail til personen.
Det rigtige ER at kontakte personen og TALE om det!
Hvorfor må vi nu ikke skrive..? (må vi også...men læs lige videre med først, før du dømmer mig)
Fordi der er intet der er mere formildende end kropssproget på første trin i en evt. konflikt/uenighed. Når vi nærmer os hinanden, og stille og roligt forklarer os for den anden, er det yderst sjældent at dette initiativ resulterer i en optrapning.
Vi kan aflæse kropssproget med hele dets oprigtighed. Vi kan høre stemmen og lytte til ordene, se hinanden i øjnene og mærke energien mellem os. Vi er påvirkelige og vi kan spørge ind til misforståelser, tolkninger etc. i det sagte. Vi kan på stedet lave en aftale og komme godt videre. Når vi skriver til hinanden, aner vi ikke, hvordan budskabet modtages og modtageren kan frit og uhæmmet tolke, vurdere og dømme ud fra egne perspektiver etc.
Modsat kan afsenderen heller ikke få frit løb for sine følelser, for afsenderen skal jo nu vente på en reaktion fra modtageren. Og den kan jo godt tage tid og dermed også være en optrapningsfaktor for den utålmodige og krænkede part.
I vores digitale tidsalder er der intet nemmere, end at sætte sig ned og maile om dit og dat. Men mail dialoger er ikke gode konfliktløsere. Det er derimod det fysiske møde hvor vi møder hinanden i øjenhøjde og lærer at kommunikere og hvor vi har muligheden for at vise almindelig respekt for andre mennesker, deres følelser og deres behov.
Så - drop mailen, når du er irriteret på din kollega (og andre) og kontakt ham/hende istedet i et fysisk møde og TRÆN dig selv i at kommunikere i øjenhøjde.
Det er ikke svært. Blot ...nyt..(?)..for nogle af os:-)
For det skal lige siges...jeg er en dem, der VIRKELIG har kommunikeret meget på mail og i breve, da jeg elsker at skrive. Idag tager jeg mig selv i at spørge, om det jeg skriver, kunne opfattes som optrapning til uenighed/konflikt, og hvis jeg til det, kan svare bare et lillebitte ja, ringer jeg til vedkommende eller sætter et møde op.
Det giver mig en følelse af ejerskab og at jeg tager mig selv og vedkommende seriøs og viser mig selv og personen respekt.
Og det styrker min evne til at være frygtløs i mit samspil med andre mennesker. Min intention er positiv og konstruktiv. Jeg ønsker at samarbejde. Og jeg ønsker at gøre dette med fred og med respekt.
Jeg tænker, at vi godt må hæve overliggeren her.
Fortælle os selv om, at vi er hamrende dygtige til at kommunikere, hvis vi VIL. Hvis vi VIL, så KAN vi kommunikere på den absolutte gode måde. Uden hvisér. Uden betingelser. Bare frit fra hjertet. Fra og til et åbent sind.
Længere er den ikke.
I min verden.
Min intention er udelukkende positiv. Ingen skjulte agendaer. Nothing. Bare et ønske om at vi fokuserer mere på intentionen end adfærden. Så kommer alt andet lige så stille og roligt.
Jeg taler af egen personlig erfaring.
Gitte Houmand
