Denne sentence forfattet af mig for nylig, gav en del likes og over 5000 visninger på LinkedIn. Og den gav også en enkelt uenighed om hvor er coachens professionelle ansvar i forhold til at flytte personen.
Et af svarerne der kom på min post, var denne:
- "Korrekt. Men da det er coachen der er den professionelle og kender til netop denne mekanisme, er det ikke kundens ansvar "ikke at fyre sin coache i vrede", men coachens ansvar at flytte kunden, uden at gøre ham/hende vred."
Heri er jeg slet-slet ikke enig. Vrede er energi, reaktion/symptom på en undertrykt følelse. Når vi tager ejerskab for vores vrede, er vi igang med at flytte os mentalt. Når personen kommer i kontakt med en vred følelse, og TROR, den handler om coachen, har coachen formået at spejle en indre undertrykt følelse frem hos personen, og dét er, efter min dybeste mening, professionelt OG afgørende for at skabe ny bevidsthed om hvad ejerskab er.
At hjælpe personen til at se indad og sætte ord på følelsen og hvordan der kan tages ejerskab.
Frygtløs coaching er bla at coache og spejle det, som coachen ser, hører og mærker der begrænser personen i at være et autentisk menneske med selvkærlig ledelse.
Coachen hverken kan eller skal styre personen´s følelser og reaktioner.
Det er personen´s eget ansvar. Coachen er spejlet.
Coachen GØR ikke personen noget - ej heller vred, med mindre personen tror det. Og tror personen, at det er coachen, der gør ham/hende vred, ja, så er det sådan, det er for den person og personen holder sig selv fast i en mentalitet, der begrænser, MEDMINDRE coachen spejler dette op som et udviklingspotentiale.
Coachen skal ikke "behagecoache" efter min mening. Og skal heller ikke underlægge sig selv skabeloner/kasser for hvordan han/hun skal coache for "ikke at gøre vred" - hvis coachens måde at coache/spejle på, SKABER vrede på den anden side, handler det STADIG ikke om coachen, men om den oplevelse, som personen har.
Min egen coach udtrykker det yderst skarpt og kærligt sådan her:
"Der findes ingen f.....regler, når du coacher! Hvis du stiller regler op - og hensyn - og love og andet pis - så begrænser du dig selv som coach, så skruer du ned for coachingens power." Citat Ulrich Søgaard, mental - og performencecoach
Og lige præcis dér kommer der gang i "festen" = udviklingen:-)
Tak fordi du læste med.
Gitte Houmand