Jeg vil gerne dele et magisk besøg med jer. Ofte når jeg er sammen med mine veninder og samarbejdspartnere er der fuld knald på høj tale og latter, masser af god rødvin, endnu mere snak til langt ud på natten og ofte fortsættes dette tempo dagen efter. Vi er både sjove, alvorlige, arbejdsomme og tilstede og også meget beviste om at spise sundt... (økologi..vi går meget op i maden og de gode, sunde råvarer) Det er ikke dette, jeg vil fordybe mig i her nu denne gang. Nej, det er faktisk noget helt andet, som igen lærte mig noget nyt om mig selv sammen med et andet menneske. Og jeg vil gerne inspirere dig, så læs med her:
At vi skal ingenting!
Denne sætning er en af mine personlige mantraer, som jeg løbende siger til mig selv. Jeg skal ingenting - alt er godt og præcist som det skal være lige nu. Den giver mig en indre ro. Jeg får den løbende bevist i mit og andre´s liv. Og i denne weekend blev den givet til mig som den største indsigt til dags dato!
Jeg var blevet inviteret til et ophold hos en kvinde, jeg lærte at kende i Montenegro på retræte sidste år. Hun er på alle måder min modsætning. Og vi klikkede straks. I Montenegro søgte vi begge stilheden og "det store" i naturen og i os selv. Så vi fulgtes oftes ad på vandreturene, da vi nød hinandens tavshed som det fuldente sprog imellem os. Vi behøvede ingen ord. Overhovedet. Alt var godt.
Venskabet holdt og jeg tog med glæde imod hendes smukke invitation til "meditation, åndedrætsøvelser og yoga, god vin og bevidst nærvær" i hendes hjem, hvor hun bor smukt og enkelt sammen med hendes mand og jagthund. Wauuu - jeg var klar og jeg glædede mig, for denne kvinde ER indbegrebet af at være mindfull og bevidst. Hendes tale er lav og stille. Hendes gang er langsom. Hun ser (på) mig, lytter og nikker, og er bare et helt fantastisk menneske at være sammen med. Og så er hun sjov. Vigtig :-)
Da vi havde fået hilst varmt og glædeligt på hinanden over en kop te i hendes stue, rykkede hun stolen væk fra det store gulvtæppe, og bød mig frem. Den stille meditationsmusik lød fra anlægget og hun gik nu igang med at guide mig ind i bjergstillingen på den mest beskrivende måde, som var så godt, for jeg kunne mærke hver en fibre i min krop. Hendes lave stemme, der gentog øvelserne og guidede os ud i svære yoga-stillinger, blev det meditative redskab, der gav mig styrken til at fortsætte. Det var intet mindre end magisk!
Og sådan fortsatte det i halvanden time. Min puls var på det tidspunkt så lav så jeg næsten ikke kunne mærke den. Hun lod mig sidde og meditere. Mørket var faldet på. Klokken var næsten 22 og vi havde endnu ikke spist. Jeg var total i fred. Fuldstændig. Min "opgave" var at jeg skulle ingenting - jeg skulle bare være. Det sagde hun flere gange. Du skal ingenting, Gitte - vi skal ingenting, er det ikke fantastisk? Og sætningen ramte mig lige dér den aften. Vi skulle ingenting - vi kunne gøre lige hvad vi ville og vi havde valgt at give os selv denne indre rejse i bevidst nærvær. Det var f...(ilme) stort!
Tilberedningen af laksen og grøntsagerne foregik i lige så langsomme og bevidste bevægelser. Jeg skulle jo ingenting, så jeg skulle bare sidde eller hvad jeg nu ville, og tale med hende, medens hun tilberedte den smukke laks. Jeg sagde ikke meget. Sad faktisk bare og nød dette samvær af ro og stor respekt for den indre verden. At vi behøver ikke tale så meget. Dette samvær var mere sigende end jeg troede, jeg kunne skabe i mig selv. Uden en kursusleder der guidede os. Dette var blot os.
Om morgenen da jeg vågnede, lå jeg i samme stilling, som jeg var faldet i søvn! Og da jeg kom ned til min veninde til aftalt tid, sad hun på gulvtæppet i lotus-stilling og ventede på mig. Musikken lød stille og jeg hilste godmorgen og vi gik igang med øvelserne halvanden time. Magisk. Herefter lavede hun varm ruggrød, frugtstykker, kaffe, te, ingefærshot, vand - alt var der og vi skulle stadig ingenting.
Vores venskab fik en ekstra dimension af bevidst nærvær sammen to og to. Jeg vil, med min personlige oplevelse her, inspirere alle venskaber til at tage på sådan en indre rejse sammen. Bare den ene kan guide, er det nok. Og den anden er "stor nok" til bare at følge med, give slip på "jamen, vi kan også dit og dat etc"....nej, giv slip - lad den person føre, som gerne vil og mærk, hvad der sker i dig. Det er ren udvikling af de helt store!
Så hvem er du? Er du guiden eller den, der kan og vil følge med og give HELT slip, på alle dine tanker, bekymringer, mål og to-do-lister?
Vi skaber, stadig, vores eget liv:-)
I kærlighed til bevidst nærvær
Gitte
