"Give yourself permission to live a big life. Stop playing small. Let the world see your light"

Når vi møder modstand og modgang er det altafgørende hele vores måde at håndtere disse udfordringer på. Hvordan vi tænker om dem og os selv i situationen. Føler vi, at verden er ond og uretfærdig eller tænker vi proaktivt, ser muligheder i modgangen og modstanden? Jeg har lært, med mig selv og sammen med kloge mennesker, at ligesåsnart jeg føler modstand og oplever modgang, at betragte dem som gaver til min selvudvikling. Gaven i at lære nyt om andre og om mig selv. Gaven i at kan rumme endnu flere og nye spændende aspekter af mig selv, og dermed livet.

Start med et forsoningsbrev - skriv dig igennem alt det svære og lær at forstå dig selv og dine egne behov og følelser. Forhindringen er din frygt - hvad er du bange for? En af forhindringerne for at leve et liv i balance med os selv og andre mennesker kan være uforløste konflikter fra tidligere i vores liv eller måske en oplevelse af, at vi ofte konflikter og at vi ikke ved hvorfor, da vi virkelig kun har gode hensigter! Så vi bliver kede af det, frustrerede, måske endda vrede og føler os uretfærdig behandlet. Vi forstår det ikke. Så vi lider i det stille. Putter os. Vi begynder måske at undertrykke os selv ved fx ikke at sige og gøre det, som vi allermest har lyst til, af frygt for andre´s tanker, meninger, og domme over os. Vi er bange for at blive afvist og udstødt af fællesskabet. Bange for at blive alene. Tanken og billederne er skræmmende for os. Så vi lider, og mister energien og glæden, og har nemmere ved at være hårde ved os selv og andre. Konsekvenserne af uforløste konflikter kan være årelange perioder med smerte, lidelse, savn og sorg, længsel, bitterhed og det allerværste følelserne kan resultere i, er hadet til os selv og andre. For hadet er skjoldet for verden´s uretfærdighed, som vi oplever den, når vi lider og det er ren offervandring. Vejen væk fra offerskabet til det personlige ejerskab i dette forhold kan være at skrive sig ud af sin egen lidelse.

Livet er ikke altid en drøm på roser. Heller ikke, selvom man vælger at tage ansvar og "gøre noget ved det" og kontakter en lifecoach. Når et menneske er i personlig krise lider det. Og det lider meget. For det gør ondt at mærke sine følelser og de (negative) tanker man har på dem. Mærke sorgen, den indre angst og frustration. Vreden og uforståeligheden. "hvorfor er jeg som er, og hvorfor har jeg det så elendigt, hvorfor er alle andre glade og ikke jeg, hvad gør jeg forkert" - den indre kritikker kører på overarbejde og der fyldes på med hæmmende og skræmmende (usande) tanker og overbevisninger. Og det bliver ved og ved.

Coaching på spirituelt niveau Mit mest værdifulde værktøj, er mig selv. Derfor er det så afgørende, at jeg løbende er selvansvarlig for udvikling af mig selv som menneske, at udvikle mig indefra og ud - fastholde den søgende og nysgerrige proces i det at være menneske, på godt og ondt, og leve livet i balance med mig selv og mine omgivelser.